Vinterhi

af Heidi Hajslund
Vinterhi

Foto: Heidi Hajslund

Vi er i den mørkeste kerne af året nu. Dagene bliver fortsat kortere. Naturen er gået i hi.

Som naturen, mærker jeg også et behov for tilbagetrækning. Min yoga-praksis er blid og vuggende, som for at bevæge den indre livsenergi der strømmer frit, men skjult, som en kilde under isen.

På ydersiden er der travlhed. Også i mit liv. Men jeg forsøger at lytte til mit behov for tilbagetrækning og prioriterer at have lidt plads i kalenderen til at være alene samt til at ses med mennesker, der virkelig nærer mig og til at skabe juletraditioner jeg finder meningsfulde og givende.

Min blide yoga-praksis og naturen hjælper mig til at mærke mit JA.

Hvad er dit store JA i denne tid?

Måske tænker du, at der ikke er rigtig er tid til det, der dybest inde nærer dig i december?

Hvis det er tilfældet kan du bruge 1% reglen - hvis du bare kunne give dig selv 1% af det du gerne ville, hvad er det så?

Lidt er bedre end ingenting og gør en stor forskel på den lange bane.

Nogle kvinder er kommet så langt væk fra deres JA at de slet ikke ved, hvad der skal til for at næres. Der har jeg også selv været.

Som mor til to små børn var jeg gledet så meget over i deres (og alle andres) behov, at jeg ikke anede hvad jeg selv havde brug for, for at næres. Selvom jeg havde de dejligste børn og en sød mand, følte jeg mig tom indeni. Jeg længtes, men vidste ikke efter hvad. Jeg var kommet langt væk fra mig selv, gled med strømmen og mærkede at det ikke var den rette vej for mig. Men jeg havde svært ved at se andre veje og jeg vidste ikke hvordan jeg skulle “finde hjem” igen.

Årsforløbet handler i høj grad om at finde hjem. Det handler om at genetablere forbindelsen til kroppens visdom og naturens cyklus, så du kan leve i overensstemmelse med din egen rytme og feminine kraft.

Vi mødes med det der er. Ikke for at “fikse” noget. Men for at udforske det kvindelige og styrke forbindelsen til naturens cyklus, årstiderne og vores egen indre rytme.

At lære alle årstidernes gaver at kende i stedet for kun at føle, at livet er godt i en bestemt årstid eller en bestemt del af vores kvindelige cyklus, er guld værd.

Og med tiden vil du opleve, at kontakten til din intuition, naturen og din kvindekraft styrkes, så du bedre kan mærke dit JA.

Jeg har selv gået vejen. Der er intet Quick fix. Men jeg oplever en kæmpe gave i at lære at leve med naturens og min egen indre cyklus i stedet for at kæmpe imod, både kropsligt, mentalt og spirituelt.

Jeg ved, at jeg har brug for både lys og mørke, sommer og vinter, både de indre og de ydre. At livet ikke er enten/eller, men at der er uendeligt mange glæder og muligheder for vækst og for at næres i alle årstider og livsfaser.

Og der er så meget kraft at hente når vi forbinder os til årstidernes og naturens magi i et trygt fællesskab med andre kvinder.

I skrivende stund forbereder jeg vintersolhvervsfejring for kvinderne på mit Årsforløb Nordisk Kvindecirkel. Dagen kommer til at bestå af oplæg om sejd, vores nordiske rødder, yule og vintersolhvervs fejring.

Dernæst blid og nærende Shakti-yoga for at integrere årstiden kropsligt samt shamanistisk trommerejse for dybere indsigt og vejledning i overgangen til det nye solår.

I det nye år starter jeg nyt forløb. Vi mødes første gang ved Forårsjævndøgn. Hvis du mærker at forløbet kalder på dig er du velkommen til at tage din plads i cirklen.

Nordisk Kvindecirkel 2025

...er et trygt og nærende rum, hvor du kan forbinde dig med naturens cyklus og din egen indre rytme samt styrke din intuition gennem ritualer, bevægelse og fællesskab.

Tilmeld dig her

Leder du efter en privat jordemoder i Roskilde? Jeg har flyttet min privat jordemoder-virksomhed til adressen jordemoder.eu