Naturen som åndehul

Naturen – mit åndehul

Jeg er så heldig at have fri adgang til stort set uberørt natur både i Danmark og i Sverige.

Det er her jeg finder inspiration og lader op. Det er her jeg forbinder mig med naturen både i og omkring mig.

Det er min pause, mit åndehul

Jeg forsøger at lade mine sanser være åbne. Jeg lader hverdags-tankerne passere uden at give dem plads.

Nogen gange i løb. Andre gange stille.

Det er sådan jeg finder inspiration til mine forløb, mit jordemodervirke og til hverdagens store og små udfordringer.

Ofte er der noget særligt der tiltrækker min opmærksomhed. Noget der bevæger mig. Denne gang var det det store smukke kirsebærtræ.

Der var noget feminint og yndefuldt over hende som hun stod der i sin smukke røde dragt.

Det var også lidt vemodigt at se hvordan hun stille og roligt måtte give slip på de smukke blade. Snart vil festen være forbi. Inden længe står hun nøgen.

Nøgen og i sin fulde kraft. Hun sparer på energien. Trækker kraften tilbage i rødderne. Hvilende. Hun er forbundet via rodnettet til skovens andre træer. Hun er ikke alene.

Jeg satte mig med ryggen mod hendes stærke stamme

Så kom inspirationen

Og så kom ravnen 🤎

Kirsebærtræet