Kvindecirkel Årsforløb 2026

En kvindegruppe, hvor vi fordyber forbindelsen til vores feminine visdom.

Forløbet er skabt ud af min passion for kvinders sundhed og trivsel samt en dyb interesse for, hvordan vi som kvinder kan bygge bro mellem vores spirituelle liv og vores hverdagsliv.

På forløbet giver vi plads til de mere feminine sider af kvindelivet, som intuition, spiritualitet og kreativitet. Vi mødes 8 gange i løbet af året og sammen følger vi årshjulets cyklus og udforsker, hvordan naturens skiftende energier spejler vores egne.

Jeg faciliterer et trygt rum med små oplæg, meditationer, blid bevægelse og terapeutiske elementer fra Internal Family Systems (IFS), som hjælp til det indre arbejde.

Gennem året vil vi berøre emner som:

  • Cyklisk visdom
  • Kvindekrop og nervesystem
  • Nordisk shamanisme og årstidsritualer
  • Samarbejde med kraftdyr, guides og naturen (planter, træer og elementerne)
  • De kvindelige arketyper (pigen, moderen, vildkvinden og viskvinden)
  • Urmyter og fortællinger

Et trygt og nærende kvindefællesskab, med plads til din rejse, din længsel og din udvikling.

“Det har været et rigtig dejligt og lærerigt forløb, som har mindet mig om at åbne op for de feminine energier og hvad naturen kan bidrage med af kraft. Visdommen i cirklen var rigtig smuk - at alderen spændte bredt. Det lærte mig meget, og jeg vil huske flere af vores udvekslinger, som pejling til mit livsfokus. Jeg anbefaler varmt forløbet til andre.”

— Deltager på forløbet 2025 Sara Pedersen

Praktiske detaljer

  • Hvor: I rolige og hyggelige omgivelser i min klinik i Sankt Ols Gade 22, Roskilde.
  • Hvornår: Mandage kl. 9.00-11.30, fordelt over årshjulets 8 højtider ( 2/2, 16/3, 27/4, 8/6, 17/8, 21/9, 26/10, 30/11)
  • En lille gruppe: Maks. 6 kvinder
  • Pris: 3.495 kr. for hele årsforløbet (8 mødegange) early bird-pris 2995 kr. ved tilmelding inden 1. januar 2026
  • Inkluderet: Te og snacks
  • Ekstra mulighed: I løbet af året vil der være mulighed for at tilmelde sig årstidsbestemte fordybelsesture, som en forlængelse af cirklens arbejde (tilkøbes).

Om Heidi

Heidi har mange års erfaring i at facilitere kvindegrupper og bringer en varm, jordnær og intuitiv tilgang ind, der gør rummet trygt og indbydende. Hendes arbejde er dybt forankret i krops- og naturterapeutiske metoder, og hun trækker på sin viden om cyklusbevidsthed og Internal Family Systems (IFS) for at støtte dig i din rejse mod at leve mere selvkærligt og i større harmoni med dig selv

Tilmelding

Tilmeld dig ved at udfylde formularen herunder.

BEMÆRK: Begrænset antal pladser.

Kvindecirkel Årsforløb 2026

Søger du en privat jordemoder i Roskilde? Jeg har flyttet min privat jordemoder-virksomhed til adressen jordemoder.eu