Mørke

af Heidi Hajslund
Mørke

Mørke og lav energi

Mærker du, at energien er lav i disse dage?

Mærker du en længsel mod at trække dig lidt tilbage? En længsel mod færre gøremål, mindre stress, mere natur, hvile og fordybelse?

Det gør jeg!

Vi befinder os på den mørkeste tid af året. Ydermere er det nymåne, dvs. månen ser vi ikke på nattehimlen i disse dage.

For mig, er det tid til, at blive ven med mørket.

For mig, er mørket nemlig lig med vækst.

Af mørket vokser alt det nye; Spirer i jorden og fosteret i livmoderen, som hviler og gror.

Det samme kan du gøre. Give dig selv lov at hvile lidt mere, være langsom og nære sjælen. Skabe balance mellem gøren og væren.

Måske mærker du modstand, enten fra omverdenen, eller fra dine egne forventninger til dig selv.

Men med bevidstheden om naturens cyklus, at der ingen vækst er, uden næring og hvile, er det måske nemmere at give slip. 🖤

Det er også af langsomhed og hvile, at ideer kan spire og gro. Tænk over hvornår du selv får gode ideer til problemløsning eller inspiration til et, for dig, meningsfuldt liv. Er det når du presser dig selv? Eller er det, når du giver slip på tankerne, midt i strikketøjet, på en gåtur, efter yoga, eller under en samtale med en god veninde?

Jeg håber, at du vil blive inspireret til, med god samvittighed, at flette lidt flere pauser og hyggelige stunder ind i de mørke vinterdagene.

Kh Heidi 🖤

Leder du efter en privat jordemoder i Roskilde? Jeg har flyttet min privat jordemoder-virksomhed til adressen jordemoder.eu