Efterårsjævndøgn

Vi er nået til efterårsjævndøgn i det nordiske årshjul. Det er nu der er balance mellem de lyse timer og de mørke. Dagene er stadig lyse og sommerens varme har ikke sluppet helt endnu. Men luften er blevet mere fugtig og bladene begynder lige så langsomt at blive gyldne, når kraften trækkes tilbage til rødderne og i jorden. Det er tydeligt, at Moder Jord forbereder sig på sin vinterdvale.

Der dufter af moden frugt i min have, og jeg elsker når denne duft blander sig med røg fra bål og egetrøske. Jeg samler flotte røde bær og kastanjer til en efterårsdekoration på vores spisebord. Sådan kan jeg lide at bringe naturen ind i stuen, som en påmindelse om de forandringer der sker udenfor.

Efterårsjævndøgn er et mellemrum mellem lys og mørke. Jeg holder af disse pauserum, som findes mellem udvidelse og sammentrækning. De findes også i åndedrættet, som den lille pause mellem indånding og udånding. Det er her, alt står stille. Bag enhver handling ligger der en pause, hvor man restituerer og samler kræfter og derefter handler man igen. Det er den cykliske bevægelse, der findes i os og i naturen.

Det er ved denne årstid, at jeg virkelig mærker naturens kraft og vores nordiske rødder. Efterårets blæst og bladene, der daler mod jorden, inviterer os til at give slip på det, der tynger os eller ikke tjener os længere, for at kunne give plads til nyt. Jeg løber en tur i blæsten, danser eller laver dynamisk shakti yoga, som en måde at give slip på. Det kan også være en hjælp at lave en skrive-meditation.

Ved efterårsjævndøgn starter vi også rejsen mod mørket og det er altid både med glæde og med vemod at jeg begiver mig over denne tærskel. Men ét er sikkert. Det er nu, det er et godt tidspunkt at byde mørket velkommen.

Førhen brød jeg mig ikke så meget om den mørke årstid. Men med årene har jeg lært at gå mørket i møde i stedet for at kæmpe imod. Mørket har mange kvaliteter og udover at skabe rum for ro, fordybelse og kreativitet, giver det også mulighed for kontakt med vores indre urkraft.

I skrivende stund forbereder jeg mig til Nordisk Kvindecirkel, hvor vi mødes for 3. gang i gruppen. Jeg glæder mig meget til at gense de dejlige kvinder i cirklen og til endnu engang at holde rum omkring årstidernes skiften. Det bliver en aften med både yoga, oplæg om vores nordiske rødder, refleksion over mørkets kvaliteter og en dyb og meditativ trommerejse.

Hvis du har lyst til at dykke ned i mørkets kvaliteter, men ikke er en del af årsgruppen, er du hjertens velkommen til min åbne kvindecirkel i november.

Når jeg selv stopper op og lytter ind i, hvad essensen af årstiden er, både gaverne og opgaverne, oplever jeg en dyb forståelse af naturens og livets cykliske bevægelser og min egen kvindelige cyklus. Markeringer af naturens højtider fungerer desuden som en form for livline, der forankrer mig i naturen med alle sanser og hjælper mig til at skabe jordforbindelse. Indimellem foregår det i stilhed og andre gange i nærende og livgivende kvindefællesskaber eller sammen med min dejlige familie.

I aften skal jeg mødes i naturen med min egen lille årstids-kvindegruppe. Her skiftes vi til at holde rum, og i aften skal jeg blot læne mig tilbage og tage imod, når vi forbinder markerer overgangen og forbinder os til himmel og jord, hjerte og livmoder.

Ved andre overgange nøjes jeg blot med at tænde lys, lave yoga eller gå en tur i naturen med nærvær og opmærksomhed på alt hvad jeg kan sanse omkring mig.

Hvordan kunne du tænke dig at markere overgangen til efteråret?

Uanset om det er i fællesskab eller alene, vil jeg opfordre dig til at tænde et lille blus og vende opmærksomheden ud mod naturen og derefter kærligt indad til din egen inderside.

Med ønsket om et velsignet efterårsjævndøgn.

Heidi