Allehelgensaften
Foto: Heidi Hajslund
Allehelgens aften – Halloween – Samhain
I dag er det den 31. oktober. Allehelgens aften. Halloween. Samhain.
Jeg elsker de gamle traditioner, der inviterer mørket indenfor og giver os anledning til at at mødes ude, tænde lys og mindes dem, der er gået videre.
Der er masser af (u)hygge derude, fine græskar-lygter, sjov og spas. Traditioner der har ur-gamle rødder.
For netop ved denne tid sker der igen et skift på det nordiske årshjul. Et skift der markerer overgangen til vinteren, den mørke tid.
Mørket skærper vores sanser og giver os mulighed for at se klarere. Det er en skøn årstid til fordybelse og dyb forbindelse til naturen, intuitionen, det feminine og cykliske samt til urkraften.
Denne årstid inviterer os til at lade den pæne pige holde lidt mere fri og lade livskraften flyde frit, f.eks ved at danse, synge og hvile.
Og jeg ved, at når jeg er i god kontakt med min urkraft. Står jeg bedre på benene. Også når vinden blæser.
📷 Billedet tog jeg i sidste uge hvor jeg var til koncert med Heilung. Det var i den grad en aften der vækkede min indre urkraft og frie vildkvinde.
Hvornår føler du dig fri?