Valborg aften

Porten til sommeren og en hyldest til din frie, feminine urkraft

Når mørket falder den 30. april og ilden tændes under forårets åbne himmel, træder vi ind i en af årets mest magiske tærskler – Valborg aften.

Naturen

På det store nordiske årshjul ligger Valborg aften midt mellem forårsjævndøgn og sommersolhverv. Naturen spirer, lyset tager til, og energien bevæger sig fra indadvendt til udadvendt.

Skovmærke er min favorit netop nu. Jeg plukker dem i store buketter og hænger dem op i huset, hvor der spreder sig en skøn krydret duft af kumin og forår. Jeg putter også skovmærke i hvidvin, som jeg stiller på køl og drikker ved bålet Valborg aften.

Vores nordiske rødder

I førkristen tid fejrede man overgangen fra vinter til sommer, med en frugtbarhedsfest af de helt store. Frugtbarhedsfesten symboliserede det hellige bryllup, hvor foreningen mellem det feminine intuitive og det maskuline manifesterende blev fejret.

Med til fejringen hørte der ild og helst den vilde af slagsen. Vild ild er den ild der tændes ved gnidning af to stykker træ mod hinanden. Med den vilde ild blev også ildstederne i hjemmene genantændt, og livet begyndte på ny. Ilden symboliserede genfødsel og vækkelse og kunne ses som en invitation til at genforbinde sig til den vilde, frie, intuitive og naturlige kraft, som bor i os alle.

Det feminine, utæmmede og farlige

Senere i tiden anså man naturens og kvindens frie, vilde og utæmmede kraft som farlig. På Valborg aften, som dog fortsat var en festlig begivenhed og hyldest til foråret, blev der tændt bål (Valborgblus) for at holde det onde væk, og der gik historier om, hvordan hekse mødtes på hellige steder og udførte farlig magi og ritualer. Der er i dag flere steder med navne og sagn derefter, f.eks. kællingehaven ved Roskilde Fjord , Bloksbjerg i Tyskland samt Blå Jungfrun i Sverige.

Historierne vidner om en tid, for meget længe siden, hvor det urkvindelige, det utæmmede, cykliske og intuitive, fik plads til at folde sig ud netop ved denne naturhøjtid og hvor der var en særlig forbindelse med naturen og det store cykliske kredsløb.

At ære det cykliske

Måske har man mødtes i større fællesskaber for at ære den cykliske kraft og forbinde sig på et dybere plan til hinanden og det der er større, for derefter at tage hjem med de indsigter og den visdom man har fået og integrere det i ord og handlinger i hverdagslivet.

I dag lever mange af os afkoblet fra naturen og vores cykliske, intuitive visdom. Det er ikke underligt, da vi er opvokset i en kultur, der hylder det lineære, målrettede og præsterende. Vi er rigtig gode til at give plads til de dele i os, der får hverdagen til at fungere, hvilket også er vigtigt, men mindre gode til at give plads til de dele i os, der hører det mere åndelige og spirituelle til, hvilket kan give os en følelse af meningsløshed og eksistentiel ensomhed.

Særligt for os kvinder bor der en dyb biologisk og cyklisk rytme, som ikke harmonerer med den måde, vores samfund er indrettet på. En rytme, der viser sig gennem vores menstruationscyklus, graviditet, fødsler, moderskab og overgangsalder – men som sjældent bliver anerkendt eller rummet.

Hvad vi i dag kan lære af Valborg aften

Valborg aften er en invitation til at undersøge hvad der skal til for at leve mere helt og autentisk samt en mulighed for at genforbinde os med den del af os, som alt for ofte er blevet gjort forkert, udskammet eller ignoreret.

Den del, der følger den indre og ydre naturs rytme.

Den del, der ved, hvornår vi skal hvile – og hvornår vi skal handle.

Den del, der bærer os gennem blødning, fødsel, aldring og transformation.

Den del, der beskytter os mod at miste os selv i en verden, der aldrig holder pause.

Nordisk Kvindecirkel

I Nordisk Kvindecirkel læner vi os ind i og lærer af årstidens visdom når vi mødes til fordybelsesdag på Vibevadgaard.

Vi giver rum til det frie og sansende. Vi bevæger kroppen, så vi kan holde begge ben på jorden. Vi forbinder os med naturen i og omkring os, deler fra hjertet og tænder ild – både fysisk og symbolsk.

Vi er helt almindelige kvinder, med helt almindelige hverdage.

Vi kalder os ikke hekse – men vi giver plads til de cykliske og intuitive dele, som sjældent får plads i en travl verden.

Dele, der viser os vores vej.

Dele, der vækker livsglæden.

Dele, der genopretter forbindelsen til vores indre JA.

Der er stadig et par ledige pladser, så hvis cirklen kalder på dig, er du hjertelig velkommen til at skrive til mig.

Må du denne Valborgaften

lytte til det feminine, der kalder.

Mærke din utæmmede ild.

Og finde hjem i dig selv.