Nordisk Kvindecirkel - September og Høst
Foto: Heidi Hajslund
Nordisk Kvindecirkel
Vi har passeret høsttid på det store årshjul.
Tiden lige nu er til refleksion over hvad vi såede i det tidlige forår, hvad vi har givet næring og hvad vi nu kan høste, både på det ydre og det indre plan.
Det er tid til taknemmelighed og tid til at samle sjælen. Tid til næring og nydelse.
I går samledes en flok skønne kvinder i kvindecirkel for at nære krop og sjæl.
De fandt frem på trods af de store vandmængder der skyllede over Roskilde og Lejre…
Omgivelserne hos Vibe Økologi - Byrial er magiske og imens regnen silede ned og varslede om frugtbarhed og næring til den tørre jord, flød energien frit inden døre
Med bevægelse, sang, visualisering og trommerejse mærkede vi vores rodnet og forbandt os med årets gang og vores egen indre rytme.
I dag “lander” jeg i skoven og nærer mig selv foran bålet. Jeg mærker det skift der er i vejret og nyder en solstråle mellem bygerne.
Nordisk Kvindecirkel 2025
...er et trygt og nærende rum, hvor du kan forbinde dig med naturens cyklus og din egen indre rytme samt styrke din intuition gennem ritualer, bevægelse og fællesskab.
Tilmeld dig her