Allehelgen 2025
Foto: Heidi Hajslund
Allehelgen - En helt særlig årstidsfejring, der har lært mig at blive ven med mørket.
Allehelgen eller Samhain / All Hallows Ewe / De Dødes Dag – er en af årets mest stemningsfulde og eftertænksomme tider.
I den nordiske tradition markerer Allehelgensaften overgangen mellem efterår og vinter. I gamle dage blev denne tid set som et helligt mellemrum – et sted, hvor sløret mellem verdener var tyndt, og hvor kontakten til forfædre, ånder og naturens visdom var særlig nær.
Man tændte lys for de døde, lavede offergaver til jorden og delte historier, så de, der var gået bort, fortsat kunne leve i erindringen.
Selvom vi i dag lever langt fra de gamle ritualer, længes mange stadig efter at markere livets overgange. Allehelgen er en stille invitation til at standse op og mindes dem der er gået før os, og mærke hvad der kalder på at blive sluppet – ikke for at glemme, men for at skabe plads til nyt liv. Og vi kan lade os inspirere af de gamle årstidstraditioner.
På denne tid tænder jeg lys for dem der gik før mig og byder mørket velkommen. Allehelgen minder mig om, at mørket ikke er farligt, men i stedet giver mulighed for en dyb forbindelse til mine rødder, intuition og indre ro. De sidste syv år har jeg samlet kvinder omkring Allehelgen. Vi startede med at mødes til bål i min have og senere rykkede vi sammen i mørket under de smukkeste røde vindrueblade i mit drivhus, som, udover kvinder med tæpper og varme drikke, var fuld af stearinlys og den skønneste stemning. At sidde sammen om ilden i mørket kan bare noget helt særligt… Det er magisk!
I Nordisk Kvindecirkel fejrer vi årets rytme og forbinder os med efterårets energi, som kan hjælpe os til at give slip, stå rodfæstet og gå mørket i møde med tillid.
Du kan fejre Allehelgen på mange måder – enkelt og meningsfuldt. Her er inspiration til din egen fejring:
- Tænd et lys for dem, du har mistet – og send dem en kærlig tanke.
- Saml naturens sidste gaver: blade, nødder, urter – og lav et lille alter.
- Skriv det ned, du ønsker at give slip på – og brænd det symbolsk i flammen.
- Del et måltid i stilhed eller med nære kvinder for at ære livet og døden som to sider af samme cyklus.
Når mørket falder på, minder naturen os om livets cyklus – om at alt spirer, vokser, blomstrer, visner og vender tilbage til det evige kredsløb.
Jeg håber at du vil finde ro i denne overgangstid og gå mørket i møde i stedet for at kæmpe imod.
Nordisk Kvindecirkel: efterår/vinter 2025
4 fordybelsesdage i et trygt og nærende fællesskab med andre kvinder, hvor du kan finde hjem, tanke op og vokse i takt med årets rytme
Tilmeld dig her