Allehelgensaften
Foto: Heidi Hajslund
I dag tænder jeg lys for dem, der er gået før mig, mine forfædre- og mødre. Også dem jeg ikke kender, vores allesammens bedstemødre, i himlen, i jorden, i nord, syd, øst og vest, i livmoderen og i hjertet.
Jeg lægger sidste hånd på forberedelserne til en nydelsesfuld fordybelsesdag i efterårets tegn og glæder mig over, hvordan efterårets mørke dage giver næring til kreativitet og skabertrang.
I aften, når græskarret er slukket, roen har lagt sig og vi træder over tærsklen til vintermørket, kan vi lade det være en anledning til at mindes livets cykliske natur – at mørket og døden er uundgåelige dele af vores rejse.
Selvom aftenen har været fuld af gys og gru har du måske ikke rigtigt lyst til at tænke på døden. I vores del af verden er det da også nærmest tabu at tale om.
I nordisk mytologi beskrives dødsriget ofte som et koldt og mørkt sted, hvor dødsgudinden HEL hersker. Et skræmmende og dystert sted, hvor alt liv ender i stilhed og kulde.
Ser vi endnu længere tilbage, til vanernes tid, åbner der sig dog et andet og dybere perspektiv. HEL som mytologisk figur er ikke kun en hersker over dødens rige; hun er altings store (liv)moder, en skikkelse der rummer både afslutning og begyndelse. Når vi står over for livets sidste rejse, er hun den trygge favn, der tager imod os med åbne arme, og gør os “hele” – ét med alting, som bladene, der falder og formulder i jorden, blot for at blive til nyt liv. Det er et billede, der ikke kun minder os om livets cykliske natur, men også om den skønhed og ro, der kan findes i at give slip og lade sig blive en del af den større helhed.
Dette billede af HEL som altings store moder, der omslutter og forener os med alt, kan også bruges i det små, i vores daglige liv. Overgange og forandringer kan føles som en lille død – en frygt for det ukendte og en sorg over det, der går tabt. Men ligesom bladene, der falder fra træerne om efteråret, og som bliver til næring for jorden, kan denne proces ses som en naturlig proces, der skaber plads til, at nyt kan vokse frem.
I denne cykliske bevægelse ligger en dyb visdom: at slippe taget med tillid til, at det skaber rum for nyt liv, mening og energi.
Uanset hvordan du tilbringer resten af din dag og aften ønsker jeg dig en velsignet Allehelgens aften.