Efterår og overgivelse

Efterårets og mørkets kvaliteter og udfordringer

Jeg mærker så tydeligt EFTERÅRET nu. Alt det der giver slip. Det der må dø for at give næring og plads til noget nyt.

Jeg har svært ved, at GIVE SLIP og at acceptere at nogle projekter ikke bliver til noget. Jeg har ingen kontrol, men må blot OVERGIVE mig til noget, der føles som frit fald.

Det er efteråret. Jeg ved det godt. Og jeg har sat INTENTIONER om gå i lære hos efteråret og mørket. Intentioner, som jeg nu så tydeligt mærker konsekvensen af.

Det er lige som det skal være! Men let er det ikke.

MØRKET træder ind. Både det indre og det ydre. Jeg holder MØRKNING når jeg har tid til det. Sidder inde eller ude i skumringen og lader mørket OMFAVNE mig. I stedet for at blive fortvivlet fordi min energi er lav, tænker jeg på, at mørket omslutter mig, med RO og med NÆRVÆR.

Og så sker det smukke, at mørket hjælper mig til at SE, hvilken vej jeg skal gå.

I min daglige YOGA praksis kommer jeg til stede med alt hvad jeg er. Det er et dagligt tjek ind. Nogle dage bare 5 minutter i liggende sommerfugl og med fokus på åndedrættet. Andre dage lidt længere.

Det samme sker i NATUREN. Her forbinder jeg mig til livets rytme og det, der er omkring mig. Nogle dage, som i morges, er der tid til en lang løbetur i skoven efterfulgt af en svømmetur i fjorden og sauna. Andre dage er det blot en lille tur med hunden i parken nær mit hus.

Jeg elsker efterårets varme farver, roen der sænker sig allevegne, duften af røg fra bål og brændeovnens knitren.

TRÆERNE smider pynten og snart træder naturen frem i en mere rå og upoleret udgave. Energien vendes indad til rødderne og i jorden. Det samme sker i mig og jeg øver jeg mig i at leve med naturens rytme i stedet for at kæmpe imod.

Efteråret kalder på mere tid. Mere RO og TILBAGETRÆKNING. Mere NÆRVÆR. Heldigvis er der “luft” i min hverdag og jeg har planlagt mit liv, så jeg oftest har tid til mine børn på de tidspunkter, hvor de har brug for mig eller vil have selskab.

Jeg mærker tydeligt nye projekter ligge og modne som små frø i JORDEN. Når solen bryder frem vil nogle af dem spire. Livets evige CYKLUS fortæller mig, at jeg må have tillid til processen. Det bliver forår igen!

Og med den erkendelse kan jeg give slip og acceptere, at jeg har det som jeg har det, uden at forsøge at lave om på det.

Hvordan oplever DU efteråret?