Intuition og Kreativitet

af Heidi Hajslund
Intuition og Kreativitet

Foto: Heidi Hajslund

Væk kontakten til det urkvindelige

Den sprudlede da du var barn, kreativiteten - fantasien - intuitionen 🌺

I leg, i dagdrømmeri, i bevægelsen, i kunsten…

Måske er den gemt godt væk i dit voksenliv. Men den er ikke forsvundet!

Den lever i dig. Som din indre vejviser, din visdom og din skaberkraft. 🌺

Den kan spire og gro igen. I en kvindelig form.

Jeg oplever, at den dukker op hos mange gravide, incl. mig selv da jeg ventede mine drenge. Mange gravide begynder at strikke, hækle, male osv.

Selv blev jeg optaget af at tegne, som en måde at forberede mig til fødslen på. Faktisk tegnede jeg min fødsel og set i bakspejlet var det en fantastisk måde finde ro på, få kontakt med min intuition og forberede mig på det ukendte og ukontrollable jeg skulle igennem. Det var SÅ powerfuldt og jeg havde nogle fantastiske fødsler!

Jeg oplever også at den dukker op i andre overgange i kvindelivet. 🌺

Du kan selv finde ind til den gennem aktiviteter uden egentlig formål.

På forskellige måder kan du vække kontakten til det intuitive, skabende, vitale og kreative lag i dig 🌺

Start f.eks med det, der gav dig glæde som barn.

🖐️Gennem dine hænder f.eks ved at tegne, male, forme og se hvad der skabes.

💃Via din krop i intuitiv bevægelse, yoga og dans. Gerne til musik du holder af.

🍃I naturen ved at åbne dine sanser og fokusere på det der sker omkring dig.

🪷 Gennem langsomhed og dagdrømmeri (meditation, mindfulness osv.)

⭕️ Du kan også vække kontakten til de dybere lag i dig ved at arbejde med din forbindelse til en mere cyklisk og feminin måde at leve på. Som et supplement til vores lineære samfund. Vi har brug for begge dele!

Forsøg at sætte den “indre kritiker” på pause imens og vær åben i dit sind og venlig overfor dig selv.

Hvis du har lyst til at fordybe dig i dit feminine og cykliske univers samt dine nordiske rødder er du hjertens velkommen i mine kvindecirkler eller til en-til-en samtaler og trommerejser.

Leder du efter en privat jordemoder i Roskilde? Jeg har flyttet min privat jordemoder-virksomhed til adressen jordemoder.eu