Forbindelse til forårets energi

af Heidi Hajslund
Forbindelse til forårets energi

Foto: Heidi Hajslund

Det pibler op med spirer og smukke farver fra jordens indre. Naturens følger sin cykliske livsrytme år ud og år ind og nu springer foråret atter ud, med så stor energi og kraft, som var det første gang.

I de sidste par uger har jeg været helt grebet af forårets høje energi. Der er så meget, der skal gøres i haven og så meget, der kalder på mit nærvær og på mit engagement, både på jobbet og privat.

Inden længe skal vi fejre min ældste søn, som bevæger sig ind i overgangen fra barn til ung. Det er en helt særlig overgang lige dér i livets forår og også en overgang jeg lige skal vænne mig til som mor. Pludselig går det altså bare stærkt!

Jeg er god til at have mange projekter i gang. Jeg elsker at være social og alle de udadvendte aktiviteter, der følger med forår og sommer.

Men jeg har også brug for alenetid og små øer af forbindelse i hverdagen. Ellers glemmer jeg mig selv og mine behov, dræner mig selv for energi, uden at mærke det, og mister forbindelsen til jorden, til mig selv og til dem omkring mig.

Jeg har brug for frisk luft og natur for at forbinde mig med årstiden og den energi der er omkring.

Derudover er jeg blevet helt vild med den mere feminine form for yoga kaldet Shakti Yoga, som giver en dyb forbindelse til kvindekroppen og som jeg i øjeblikket fordyber mig i.

Det er en perfekt kombination, som giver mig følelsen af forbundethed og dybe rødder samtidig med, at min indre feminine energi vækkes og stagnation opløses.

Når jeg giver mig selv mulighed for at mærke forårets energi, både på det ydre og indre, kan jeg også mærke en sprudlende kreativitet og skaberkraft. Jeg har en masse ideer, som endnu blot er små spirer, og som hen over forår og sommer skal have næring og plads til at vokse.

Men først og fremmest vil jeg bruge min forårsenergi på, at danne ramme om forårets kvindecirkel på fredag, så det bliver så lækkert og nærende som muligt, for alle de skønne kvinder, som har tilmeldt sig.

Hvis du er nysgerrig, kan du læse mere her… Og kontakt mig endelig hvis du vil på interesselisten, så hører du fra mig næste gang jeg holder kvindecirkel.

Leder du efter en privat jordemoder i Roskilde? Jeg har flyttet min privat jordemoder-virksomhed til adressen jordemoder.eu