Ensomhed i en overgangsfase

Ensomhed

Ensomhed. Kender du den følelse?

Man kan sagtens være alene uden at føle sig ensom. Omvendt kan man være sammen med andre og stadig føle sig ensom. Ensomhed er en ubehagelig følelse, der handler om at føle sig ufrivilligt alene.

Måske oplever du ensomheden momentvis i graviditeten, en fase hvor du både fysisk og psykisk forandrer dig. Måske oplever du den som nybagt mor. Ensomhed kan have mange årsager. Måske kan du ikke kende dig selv, din krop og dine reaktionsmønstre, måske savner du kontakt med andre gravide eller nybagte mødre, der forstår dine tanker, følelser og nye livsvilkår. Måske oplever du følelser ifm. moderskabet, som du ikke kan genkende hos andre mødre. Eller du savner erfarne kvinder du kan læne dig op af når tvivlen og trætheden gør det svært at navigere i moderskabet og de bekymringer der naturligt følger med.

Ensomhed er en helt almindelig følelse, en følelse der, som alle andre følelser, kommer med et budskab. Måske et budskab om et behov for nærvær og samhørighed. Måske et budskab om et behov for at lære dig selv bedre at kende, et behov for at give dig tid og ikke stille for store forventninger til dig selv.

Vi lever i et fortravlet samfund med fokus på præstation og at kunne klare det meste selv. Vi glemmer derfor nogle gange at pleje vores relationer og opsøge samvær med andre. Det er sårbart at have brug for andre, men det er et vilkår for os alle. Vi har brug for andre, især i de sårbare perioder i livet, i overgangsfaserne, hvor alting er i forandring. Sådan en fase er det at træde ind i moderskabet, en overgangsfase.

Når alting er i forandring kan det også være betryggende at kigge sig omkring i naturen, i skoven, bemærke årstiden, sanse den og erfare at udenfor er alting som det plejer. Naturen beroliger nervesystemet og lindrer de svære følelser. Ude følger året sin gang og minder os om, at alting er en fase. Ude er alting genkendeligt. Lugtene, farverne, lydene.

Det er ikke sikkert, at du kan få ensomhedsfølelsen til helt at fosvinde, men der er meget man kan gøre, for at gøre den mindre. Du kan starte med at dele dine tanker med din jordemoder. Her vil du erfare, at du er langt fra alene med sådanne tanker og følelser. Og forhåbentlig vil du blive klogere på hvilket budskab dine følelser kommer med.

Måske finder du modet til at række ud efter andre, modet til at bede om hjælp og være sårbar eller modet til at bryde tabuet og dele dine tanker i mødregruppen, i familien eller i venindekredsen.