Skal alle dage være ens?

Skal vi alle dage være ens? Skal vi have samme aktivitetsniveau hver dag? Skal vi hver dag forvente det samme af hinanden, -og af os selv? Eller skal vi give slip på gamle overbevisninger og leve i overensstemmelse med vores ydre såvel som vores indre natur?

De sidste par dage har det regnet. I skoven er der stille og både hos mig selv og dem jeg har været sammen med har jeg oplevet træthed. Jeg tænker, at det er fint, måske endda lige det vi har behov for? Regnen giver mulighed for ro og restitution efter mange skønne, lange, lyse og varme sommerdage.

Jeg tror der er meget visdom at hente i gamle kulturers viden om årstidernes skiften og naturen omkring os.

I nordisk tradition har vi fulgt solens og månens baner, markeret i det cykliske årshjul, med tidspunkter for gøremål og levevis. En måde hvorpå nødvendig viden om at leve i og med naturen er formidlet og videregivet.

Samme filosofi ser man i det gamle indiske sundhedssystem Ayurveda, der inddeler døgnet i rytmer og rutiner. Ideen er, at vi som mennesker lever bedst når vi synkroniserer os med naturens rutiner og cykler.

Det er vi moderne mennesker ikke så gode til, fordi vi er fanget i vores egen opfattelse af tid. Vi bliver hele tiden stimulerede og vi udfordrer vores naturlige rytme ved at f.eks. at holde os vågne med kunstigt lys om aftenen eller ved ved at drikke kaffe tidligt om morgenen. Ofte resulterer det i rastløshed og uro, vores sanser bliver slørede og vi kan have svært ved at mærke hinanden og os selv.

Naturen kan hjælpe os til at komme i kontakt med vores sanser. Naturen kan berolige os og guide os i livets store og små spørgsmål. Kig dig omkring, smag, lyt og vær med det der er 💚